Gigt

Der findes forskellige typer af gigt; herunder slidgigt og leddegigt. Både slidgigt og leddegigt er kroniske sygdomme.

Slidgigt:

Slidgigt (artrose) er den hyppigste form for gigt. Slidgigt rammer ofte led med stor belastning. Hyppigst i tommelfinger, storetå, hofte og knæ.

Der kan være mange grunde til, at du får slidgigt. Det kan blandt andet være arv, manglende fysisk aktivitet, overvægt eller tidligere skader i knogler, led eller muskler fx efter en sportsskade. Slidgigt kan også skyldes arbejde, som belaster bestemte led kraftigt over en længere tidsperiode.

Andre gigt- og ledsygdomme som leddegigt, urinsyregigt og psoriasisgigt samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Ved slidgigt er brusken i et led mellem to knogler slidt eller beskadiget. Den er ikke glat og smidig, men ru og revnet. Med tiden vil knogleenderne i leddet bliver tykkere og fladere, og leddets udseende forandrer sig. Hvis et led med slidgigt overbelastes, kan der komme en inflammationstilstand i leddet, og du vil opleve, at det bliver ømt, rødt, varmt og hævet.

Symptomer på slidgigt: Symptomer på slidgigt er følgende:

Smerter.

Ømhed.

Stive led.

Knasen og

skurren i leddet.

Hævede og ømme led, hvis der indtræder inflammation i leddet.

Behandling af slidegigt: Den vigtigste behandling af slidgigt er fysisk træning af sener og muskler omkring leddet med slidgigt.

Det mest almindelige er at lindre smerterne med håndkøbspræparater indeholdende paracetamol. Der findes også håndkøbsmedicin, der indeholder NSAID såsom ibuprofen og acetylsalicylsyre. De bør dog ikke anvendes uden aftale med lægen, da de kan have alvorlige bivirkninger. Den hyppigste bivirkning er irritation af slimhinden i maven og øget tendens til mavesår, grundet øget mavesyre produktion. Denne bivirkning forekommer hyppigere, jo ældre du er. Derudover kan risikoen for hjerte-kar-sygdom og nyresygdom øges.

Ledegigt:

Omkring 50.000 danskere har leddegigt. Leddegigt forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen opstår oftest i 40-60 års alderen, men børn og ældre kan også få leddegigt. Leddegigt er en sygdom i immunforsvaret., hvor kropens immunforsvar ser kroppens egne celler i leddene som noget fremmed og bekæmper dem. Årsagen kendes ikke med sikkerhed.

Leddegigt er en kronisk sygdom, hvor der er perioder med inflammation i leddene. Ofte vil flere og flere led med tiden blive angrebet.

Det er hyppigst håndleddene, fingrenes grund- og mellemled og tæerne, der angribes af leddegigt. Der er en høj grad af symmetri i sygdommen, sådan at højre og venstre side af kroppen angribes inden for få måneder. Det vil sige, at hvis du bliver ramt i venstre håndled, rammes du også i højre håndled.

Symptomer på leddegigt

Morgenstivhed i leddene som kan blive ved i flere timer.

Ledsmerter i aktivitet og hvile.

Inflammation i leddene.

Nedsat bevægelighed i leddet.

Almene symptomer: træt- hed, let feber og vægttab.

Behandling af leddegigt:

Medicinsk behandling af leddegigt har som mål hurtigst muligt at bremse udviklingen af de skader på leddene, som opstår på grund af kronisk inflammation.

Medicinen deles op i to grupper: midler, der dæmper inflammation, og midler, der mindsker sygdommens aktivitet og bremser immunforsvaret. Sidstnævnte består ligeledes af to grupper: de langsomtvirkende og de biologiske midler.

Midler, der dæmper inflammation, bruges, når du oplever en forværring af sygdommen. Her vil brug af binyrebarkhormon kunne komme på tale. Bivirkningerne afhænger af daglig dosis og af, hvor længe behandlingen varer.

De langsomtvirkende midler virker efter et par måneder ved at hæmme inflammationen i leddene og forstyrrelserne i immunforsvaret. De mindsker morgenstivhed og giver færre ømme og hævede led.

De biologiske midler er rettet mod de stoffer i leddet, som medvirker til at fremkalde sygdommen. Derved bremses inflammationen, og ledskader forebygges.

Hvad kan du selv gøre for at lindre symptomerne:

Der er en række ting, du selv kan gøre for at få det bedre:

Hold dig i god fysisk form. Fysisk aktivitet og træning af de muskler, der styrer leddets bevægelser, kan nedsætte smerter og bedre bevægeligheden betydeligt. Fysioterapeuter tilbyder træning og uddannelse.

Pas på ikke at overbelaste leddene. Få eventuelt vejledning om din træning fra en fysioterapeut, så du undgår skader.

Tilpas træningen til din formåen. Få eventuelt hjælp af en fysioterapeut til at sammensætte et passende træningsprogram.

Lær at takle dine smerter. Spørg på apoteket eller hos din læge, hvordan du kan få hjælp til det.

Vær normalvægtig. Undgå under- og overvægt.

Rygestop.

Husk at hvile dig, når du har behov for det.

I nogle tilfælde kan gigtmedicin være vanskelig at få ud af emballagen.

Fortæl på apoteket, hvis det er et problem for dig.