Astma & KOL

Astma

Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som viser sig ved anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.

Symptomer

Sygdommens sværhedsgrad varierer typisk meget. I perioder er man symptomfri, mens symptomerne i andre perioder kan være meget generende og forhindre daglige aktiviteter og forstyrre nattesøvnen.

De vigtigste symptomer på astma er:

åndenød

trykken i brystet    

pibende og hvæsende vejrtrækning      

ofte ”tør” hoste, evt. ledsaget af opspyt fra lungerne.

En del personer med astma får ikke anfald, men har vedvarende irritationshoste, som forværres i de tidlige morgentimer og ved anstrengelse.

Årsager til astma

Den grundlæggende årsag er sammentrækning af de små muskler omkring luftvejene, som herved forsnævres. Samtidig hæver slimhinden i luftvejene op, og der dannes slim, som blokerer for passagen af luft i de små luftveje, så det bliver sværere at trække vejret. Kronisk irritationstilstand i luftvejsslimhinden kan give vedvarende hoste og øget følsomhed for fx stærke lugte, røg og damp.

Luftvejene kan trække sig sammen som ”overreaktion” på fx:

Infektion

Kulde

Stærke lugte

Fysisk anstrengelse

Stress

Ting som personen er overfølsom overfor (såkaldte allergener: dyrehår, pollen, svampesporer osv.)

Risikofaktorer

Mange faktorer kan føre til astma, og ofte skal flere faktorer være til stede for, at sygdommen udvikler sig. De vigtigste er:

Arvelige forhold: Astma og allergi forekommer hyppigt inden for samme familie. Hvis begge forældre har astma, er risikoen størst.

Kontakt til allergifremkaldende dyr: Hvis man er arveligt disponeret for astma eller allergi, er der større risiko for at udvikle astma, hvis der er pelsdyr som fx kat, hund, hamster eller lignende i hjemmet.

Passiv rygning: Hvis børn bliver udsat for tobaksrøg i hjemmet, har de større risiko for at udvikle astma.

Erhverv: Der findes mange erhverv, som øger risikoen for at udvikle astma fx bager, landmand, svejser, frisør.

Overvægt: Svær overvægt både hos børn og voksne kan føre til udvikling af astma.

Nogle typer af luftforurening kan også føre til udvikling af astma, hvis man er arveligt disponeret.

Hvad kan man selv gøre ved astma?

Man skal først og fremmest huske at tage sin forebyggende behandling – også i perioder, hvor der ikke er mange symptomer.

Dernæst skal man begrænse faktorer, som kan give anfald eller forværre sygdommen:

Rygere bør holde op med at ryge, da rygning gør astma værre og kan mindske effekten af forebyggende behandling.

Sørg for røgfrit miljø til børn med astma.

Undgå kontakt til allergener, man ikke kan tåle.

Nedsæt mængden af støvmider, fx ved at sørge for lav fugtighed i hjemmet/soveværelset.

Undgå at anskaffe pelsdyr, hvis der er risiko for allergi – og afskaf dyret eller begræns kontakt med dyret, hvis allergien har udviklet sig

Undgå de fødevarer, der kan give astma.

I tilfælde af erhvervsastma kan det være nødvendigt at skifte job.

Undgå for mange luftbårne partikler, som kan irritere luftvejene, fx stearinlys eller brændeovn.

Hvordan udvikler astma sig?

Selvom astma er kronisk, har sygdommen en god prognose. De fleste har sygdommen i let grad og kan opleve lange perioder uden symptomer.

Børn kan ”vokse fra” sygdommen, i takt

med at de bliver ældre. Det gælder dog sjældent børn, hvor astma er så svær, at

den har medført indlæggelser og kræver vedvarende medicinbehandling. Medicinsk behandling af astma er meget effektiv, og næsten alle finder frem til en tilfredsstillende behandling.

Behandling af astma

Astma kan behandles både med og uden medicin. Behandlingen uden medicin omfatter sund leveform, hvor man undgår tobaksrygning og de faktorer, som provokerer astma, herunder de ting man er allergisk overfor.

Medicinsk behandling af astma

Det er ikke altid, at medicinsk behandling er relevant, men langt de fleste personer med astma har behov for medicin dagligt for at forhindre symptomer, normalisere lungefunktionen og sørge for, at deres aktiviteter ikke begrænses.

Formålet med den medicinske behandling er:

at forhindre astmasymptomer i at opstå

at normalisere lungefunktionen

at sørge for, at astmaen ikke sætter fysiske begrænsninger for ens aktiviteter.

Medicinsk behandling ved astma omfatter 2 typer medicin:

1. Forebyggende medicin, som skal tages hver dag.

2. Behovsmedicin (også kaldet anfaldsmedicin), der virker med det samme ved at udvide luftvejene og bruges ved akutte symptomer.

De vigtigste typer medicin til behandling af astma er:

Binyrebarkhormoner til inhalation:

Vigtigste forebyggende lægemidler, virker både på symptomer og lungefunktion. Inhaleres i meget små doser (mikrogram), så der ikke er bivirkninger.

Binyrebarkhormontabletter:

Modvirker hævelse af slimhinden og åbner luftvejene i løbet af 6-24 timer. Bruges kun som korte kure over 1-2 uger ved akut opblussen i sygdommen. Man vil gerne undgå vedvarende behandling pga. bivirkninger.

Beta-2-agonister:

Vigtigste lægemidler til at udvide luftvejene ved akutte anfald, virker i løbet af 5-10 minutter, og nogle holder virkningen i op til 24 timer. Virker også forebyggende på kort sigt: det vil sige at de kan forhindre luftvejene i at trække sig sammen (forsnævres) i nogle timer. Kan dog ikke erstatte binyrebarkhormonernes forebyggende effekt.

Leukotrienantagonister:

Forbyggende effekt, bruges som supplement til behandling med inhaleret binyrebarkhormon især blandt personer, som har astma, hvor allergi spiller en vigtig rolle. Tages som tabletter éngang dagligt.

Antikolinerge midler til inhalation:

Disse stoffer anvendes primært ved KOL, men kan også bruges som supplerende behandling ved astma.

Teofyllinpræparater:

Virker ved at få musklerne omkring luftvejene til at slappe af. Findes som tabletter og anvendes ikke så tit i dag, da de inhalerede lægemidler er mere effektive og har færre bivirkninger.

Biologiske lægemidler:

Virker ved specielle undertyper af svær astma. Disse nye lægemidler anvendes til den lille gruppe patienter med astma, som har en speciel type af luftvejsirritation og ikke er velbehandlede på høje doser af inhaleret binyrebarkhormon.

Behandling af astma uden medicin:

Bliv ved med at være aktiv. Hvis man får anfald af astma i forbindelse med kraftig aktivitet, kan det være en god ting at tage luftvejsudvidende medicin inden. Det er vigtigt at være opmærksom på at astma ved fysisk aktivitet kan være et udtryk for at man får for lidt forebyggende medicin. Svømning er nok den bedste form for motion for astma-patienter, men det vigtigste er, at man bliver ved med at være aktiv.