Forstoppelse

Forstoppelse er træg, hård eller sjælden afføring. Problemet er omfattende blandt ældre mennesker og er hyppigere blandt kvinder end mænd.

20 % af befolkningen har forstoppelse

10 % bruger afføringsmidler

Der er ikke nogen skarp adskillelse mellem hvad, der er normalt, og hvad der er unormalt. Man regner med, at det kun er ca. 30 % af os, der har helt regelmæssig afføring med en daglig tømning til fast tid. Selv om der går flere dage mellem hver tømning, behøver det ikke at være unormalt. Det afgørende er, om du har gener eller ubehag på grund af træg, hård eller sjælden afføring.

Symptomer på forstoppelse

Symptomer på forstoppelse kan være:

Smerter eller blødning i forbindelse med afføring

Maven kan føles udspilet og luftfyldt

Mavesmerter pga. udspiling af tarmen

Tyngdefornemmelse pga. store mængder afføring i tyktarmen

En fornemmelse af ikke at have tømt endetarmen efter afføring.

Årsager til forstoppelse

De hyppigste årsager til forstoppelse er:

For lille væskeindtagelse

For lidt fiberindhold i kosten

Mangel på motion

Behandling med fx vanddrivende medicin, morfin-præparater og psykofarmaka

Forskellige medicinske sygdomme, fx dissemineret sklerose, myksødem m.m.

Får man pludselig tendens til forstoppelse eller diarré, dvs. ændret afføringsmønster, og varer det mere end en måned, skal man søge læge, da det kan være første symptom på kræftsygdom i tarmen.

Faresignaler

Søg læge, hvis forstoppelsen varer over en måned, eller hvis du oplever følgende “alarmsymptomer”, der er de generelle symptomer på kræftsygdom:

Svimmelhed

Træthed

Bleghed (symptomer på blodmangel)

Vægttab

Blødning fra tarmen (enten som rødt blod eller som sort afføring).

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

De færreste med forstoppelse fejler noget alvorligt i tarmen. Som regel kan man forebygge og helbrede forstoppelse med:

Rigelig væskeindtag hver dag – gerne vand

Øget fiberindhold i kosten, evt. ved at anvende “Husk” (fås på apoteket)

Dyrk (mere) motion.

Hvis forstoppelsen varer mere end en måned på trods af øget væskeindtagelse, indtagelse af fiberrig kost og motion, skal man søge læge.

Hvordan udvikler forstoppelse sig?

Forstoppelse er generelt godartet. Hvis der ikke er tale om, at en kræftsygdom ligger til grund for forstoppelsen, vil forstoppelsen ikke i sig selv disponere til udvikling af kræft. Der kan imidlertid følge en række komplikationer til ubehandlet forstoppelse, såsom hæmorider, udposninger på tyktarmen (divertikler), sår i endetarmen m.m.

Hvilke typer midler mod forstoppelse findes der?

Midler mod forstoppelse kan inddeles i 3 grupper:

Midler der virker på tarmindholdets konsistens eller volumen.

Midler som har en stimulerende virkning på selve tarmbevægelsen.

Stimulerende afføringsmidler virker stimulerende på både muskler og nerver i tarmvæggen, hvorved tarmbevægelserne bliver kraftigere. Samtidig holder de væske tilbage i tarmen og blødgør dermed tarmindholdet.

Midlerne er egnede i situationer med akut forstoppelse fx på rejser. De kan også være nødvendige til behandling af forstoppelse, som er fremkaldt af stærke smertestillende midler med morfin eller morfinlignende stoffer.

Stimulerende midler bør ikke anvendes gennem længere tid, da de kan virke vanedannende. Du kan dog i særlige tilfælde have en aftale med din læge om, at længerevarende brug af stimulerende midler er nødvendigt for dig eksempelvis i forbindelse med behandling med morfinlignende medicin.

Indholdsstofferne i de stimulerende midler er fx bisacodyl eller natriumpicosulfat.

Den afførende effekt opnås efter 6-12 timer.

Midler som bruges i endetarmen for at blødgøre afføringen og udløse refleksen, der giver udtømning af afføring.

Midler mod forstoppelse, der bruges i endetarmen, kan bestå af stikpiller eller lavementer. De bruges ofte i forbindelse med operationer, undersøgelser eller fødsler.

Disse midler virker på to måder, dels ved at stimulere sammentrækningen af tarmen og dels ved at blødgøre tarmindholdet i endetarmen.

De virker hurtigt dvs. indenfor 5-20 minutter. Ved misbrug risikerer den naturlige afføringstrang at blive ødelagt.

Hvis du bruger lavement til børn under 3 år, må du kun indføre tubespidsen i dens halve længde. Du må ikke bruge lavement ved betændelsestilstande i tarmen, ved tarmstop eller hvis du har smerter, som du ikke kender årsagen til.

Hvad kan jeg selv gøre?

En grov og fiberrig kost gør, at mere af føden når ned til tyktarmen som ufordøjelig mad. Dette er slaggestoffer, og de udgør størstedelen af afføringen. Rigelig med slaggestoffer stimulerer aktiviteten i tyktarmen. Der bliver dannet mere afføring af blød konsistens, som let kan tømmes ud. De vigtigste fiberkilder er grove kornprodukter, frugt og grøntsager. Behovet for fiber i kosten er individuelt. For mange er det ikke nok kun at spise groft brød, fordi de kun spiser få skiver. Nogle har derfor behov for et fiberrigt måltid for at opnå tilstrækkelige mængder. Morgenmaden er blevet det mest naturlige fiberrige måltid. Der findes en række forskellige morgenmadsblandinger, som er beregnet til dette formål.

Rigeligt at drikke

En medvirkende faktor til forstoppelse er, at mange drikker for lidt. Et ekstra glas vand ved flere af dagens måltider kan korrigere for dette underskud og virke gunstigt på afføringens konsistens. Meget alkohol og kaffe gør afføringen mere tør og hård

Fysisk aktivitet

Brug kroppen dagligt. Gå, cykle, løb, eller svøm mindst 30 minutter dagligt. Fysisk aktivitet stimulerer tarmen til at fungere.