Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Udbringning og pbs

Udbringning og PBS

Du kan få bragt din medicin og andre apotekervarer hjem til din bopæl eller din arbejdsplads. Prisen for udbringning er 50 kr. pr. gang. Chaufføren Muhammed  kører rundt i området hver dag mandag – fredag fra kl. 13 og indtil alle varer er bragt ud. Der er ikke udkørsel om lørdagen.

Ønsker du varer bragt ud lørdag 9.30 – 13 så ring til os – så kan vi sende varerne med en taxa, som du selv skal betale.

Receptmedicin: Bed din læge om at anføre på recepten, at du ønsker medicinen sendt til din adresse.
Har vi modtaget recepten senest kl. 13 vil du modtage varerne samme eftermiddag. Har du selv recepter liggende derhjemme, som du ønsker ekspederet, så send dem pr. post til Valby Apotek, Valby Langgade 49, 2500 Valby (eller få naboen til at aflevere dem hos os).
Læg gerne en seddel ved, hvor du anfører de lægemidler, du ønsker ekspederet. Vi vil så udbringe medicinen den eftermiddag, hvor vi om formiddagen har modtaget recepten fra Post Danmark – eller på en eftermiddag, som du evt. anfører på din seddel.

Du kan også bestille receptpligtig medicin via menupunktet Recept medicin. Følg blot vejledningen der.
Har du gyldige recepter, som din læge har lagt elektronisk ind på Receptserveren (landsdækkende), kan du selv “ekspedere” et eller flere lægemidler til at afhente hos os på Valby Apotek. Det er absolut en fordel at bruge din digitale signatur / NemID.
Du kan også få medicinen udbragt samme dag, hvis du har bestilt på sundhed.dk inden kl. 13.
Da landets apoteker har pligt til at ekspedere det billigste ensvirkende præparat (substitution), er det både en hjælp for dig og for os, hvis du på din seddel (eller i meddelelsesfeltet på sundhed.dk) skriver, om du ønsker det/de billigste præparater, eller om du ønsker at fastholde et bestemt fabrikat.
Fastholder du et dyrere fabrikat, så skal du selv betale hele merprisen, og sygeforsikringen danmark giver ikke i alle tilfælde kompensation, når man selv vælger et dyrere fabrikat frem for den billigste mulighed.

Andre apotekervarer: Du kan ringe (36 305 226), E-maile (valby@apoteket.dk), eller pr. brev bestille de varer du ønsker, samt meddele os, at du ønsker varerne udbragt til din adresse. Vi koordinerer gerne udbringning af receptmedicin fra lægen med dine egne supplerende bestillinger, såfremt du giver os en meddelelse om dette ønske.

Håndkøbs- og andre ikke-receptpligtige varer kan E-handles hos os viawww.apoteket.dk (hvor der er en udførlig vejledning). Lægger du en ordre ind dér (Inden kl. 12), bør du under normale omstændigheder kunne have dine varer (hvis vi har dem på lager) samme dag inden kl. 17 eller senest næstfølgende eftermiddag.

Betaling:  Chaufføren kører rundt med en mobil, trådløs dankortterminal og kan derfor modtage   dankort, kontanter og check. Skal du jævnligt have bragt medicin ud, så er det for alle parter en stor fordel, at du bliver tilmeldt som PBS-kunde – dermed trækker vi det skyldige beløb fra din bankkonto en gang om måneden, og du får på din PBS-oversigt specificeret, hvad der er betalt for. Er du administrator for en pårørende, så er PBS-betaling helt sikkert det letteste for alle parter.

 

as